En drøm bliver virkelig..

En stille morgen mellem jul og nytår i 2019 besluttede jeg at nu skulle det være… 

Jeg har i mange år haft en drøm om at fordybe mig yderligere i yoga; At udforske forbindelsen og sammenhængen mellem krop og sind. At komme dybere og længere ind. At forstå det bagvedliggende og det, der gør at yoga er så meget mere end øvelser (asanas). At yoga er en livsstil og en måde at møde verden på.

Jeg elsker at “være på måtten” både i min egen praksis, men også som underviser. Det giver mig en meget stor glæde at kunne hjælpe til velvære og balance hos dem, der deltager i mine klasser og forløb.

Jeg ligger stor vægt på den samlede oplevelse i en yoga klasse. Stemning og omgivelser betyder meget for mødet og mulighed for tilstedeværelse i en yogaklasse.

Slut 2020 etablerede jeg min “virksomhed” Yoga-treat.dk. Navnet er et udtryk for min vision som formidler af yoga: at enhver deltager i mine klasser oplever og mærker det som en “forkælelse” og så rummer navnet drømmen om at skabe helhedsoplevelser omkring yoga.

I løbet af 2020 har jeg gennemført 200 timers Yoga Alliance certificeret uddannelse i vinyasa yoga, yin yoga, meditation og mindfulness, anatomi, yoga filosofi samt ancient thai massage. Uddannelsen er taget hos Lago Cph. 

Yderligere har jeg suppleret mine kompetencer med uddannelse i restorativ yoga (25 timers videregående Yoga Alliance efteruddannelse).

Min profil hos Yoga Alliance kan ses her: Yoga Alliance 

I 2024 uddannede jeg mig dernæst til Gusmester. Indtil videre er det udelukkende som frivillig at jeg blander olier og varme og svinger med håndklædet i min lokale vinterbadeklub.

I 2023 startede jeg på uddannelse som EMS instruktør. Af mange årsager afsluttede jeg først med eksamen og certificering primo 2025. Efterfølgende er opstået mulighed for at overtage et EMS studie tæt på hvor jeg bor.

På den måde smelter det hele nu sammen… Jeg har per 1. april 2025 etaleret The Treat Studio, som nu favner både yoga og EMS. Endnu en drøm er blevet til virkelighed 🙂

Velkommen til The Treat Studio – Teamet og jeg glæder os til at byde dig velkommen.

Hilsen Lotte Højbo Liebst

Lotte Højbo Liebst - indehaver af yoga-treat.dk

EMS deltagere udtaler..

Færre cm

"Jeg syntes det er en dejlig måde at dyrke motion på, og kan nu måle cm der er blevet mindre rundt omkring på kroppen.

Lotte går op i det hun laver og lytter til det, man siger, hvilket jeg sætter pris på.

Ud af maks 5 stjerner, hvor 5 er det højeste:
EMS træning: 5
The Treat Studio:5

/Diana"

Til en travl hverdag

"Det er en træningstype der passer godt i en travl hverdag – effektivt og hurtigt – man får sved på panden og føler sig godt trænet igennem, selvom det kun er 20 minutter.
Jeg kan efter to måneders rimelig kontinuerlig træning mærke en forbedring i muskulatur, styrke og udholdenhed.

The Treat Studio er et hyggeligt lille studie med god atmosfære – det emmer af nærvær. Lotte er god til at ”komme hele kroppen igennem” på den afsatte tid og udfordrer gerne med forskellige redskaber.

Ud af maks 5 stjerner, hvor 5 er det højeste:
EMS træning: 4
The Treat Studio: 4

/Karina"

Øget muskelmasse

"Min erfaring med EMS er positiv, jeg har forbedret min muskelmasse med 0.8 kg ved træning 2 x gange ugentligt den første måned alene.

Lotte er empatisk og samtidig i stand til at skubbe én til at yde max i alle 20 min.

Ud af maks 5 stjerner, hvor 5 er det højeste:
EMS træning: 5
The Treat Studio: 5

/Tanja"

Yoga deltagere udtaler..

Samlet oplevelse

"Har haft en skøn uge med dejlig og forskellig yoga - du er god til at forklare og dejligt at du også viser alternativer i stillinger der er udfordrende."

Stemmeføring

"Du har en behagelig yoga stemme."

"Keep up the good work👍 Ku rigtig godt lide din tone og stemmeføring. Følte mig godt guidet."

Vejledning i timerne

"Du forklarer øvelserne meget visuelt."

"Super gode klasser, dejlig rolig stemmeføring og forklarende."

Personlighed

"Du har en dejlig rolig stemme og ved hvad du gør. Som førstegangs-udøver var det perfekt afstemt. Også dejligt med lidt snik-snak indimellem, som der ville være i en sal. Fx da din nakke sagde lyde :)."

Stemning

"Du er dygtig og har en beroligende stemme."

"Du gør det fantastisk ❤️ Du er rolig, har skønne rolige og hyggelige omgivelser, taler dejligt tydeligt og forklarer øvelserne godt."

Yin / Yang

"Har nydt alle ugens hold. Specielt flow yoga igår. Det sætter god varme i kroppen."

"Det var en sej time i går, de lange seje stræk gjorde godt i min krop, kan mærkes i dag, på den gode måde."

100% af deltagere, der har deltaget i undervisning og har svaret på spørgsmålet om de vil anbefale mig som underviser, svarer JA. Det er den bedste anbefaling, jeg kan ønske mig 🙂
0