Mød Team Treat Studio
Mirja Riddervold, EMS Instruktør
Einstein har engang sagt: “Livet er som at køre på cykel… man skal holde sig i bevægelse for at holde balancen”.
Jeg har altid elsket at holde mig i bevægelse… med utallige sportsgrene lige fra crossfit, volley, spinning, yoga og senest kitesurf.
Én dag var jeg nok liiiiiidt for aktiv, og det førte til en overbelastet svangsene og smerter i hælen, der ikke lige ville forsvinde. Det gjorde mig nysgerrig på EMS – for her er ENDELIG en metode, hvor man kan træne hårdt uden at belaste led og sener. Og så fandt jeg hurtigt ud af, hvor effektiv træningen er – både ift. tid og resultat.
Som EMS-instruktør glæder jeg mig til at bygge videre på min erfaring fra andre uddannelser og instruktørjobs, og jeg har rygsækken fyldt med masser af øvelser – både skånsomme og udfordrende.
Uanset dit niveau vil jeg gøre mit bedste for at motivere dig til at nå derhen, hvor din pil peger. Derhen hvor du finder balance i livet. Og som bonus håber jeg at kunne smitte lidt med den glæde for bevægelse, som jeg selv har. Vi ses i studiet 🙂
Relevante uddannelser/kurser:
- EMS-instruktør v. mastertræner Sofie Husfeldt
- Yoga-instruktør: 200 timers yogauddannelse v. Triangle Yoga Academy (Hatha, Vinyasa, Yin)
- Crossfit-instruktør: 40 timer + div. kurser + 14 års undervisningserfaring
- Effekt-instruktør (funktionel træning): 50 timer + 8 timers videreuddannelse

Julie Staxen, yogalærer og åndedrætsterapeut
I foråret 2021 fik min krop nok….
Efter den forgæves havde forsøgt at råbe mig op i flere år, uden at blive hørt, lukkede den ned. Fra den ene dag til den anden, kunne jeg ikke binde mine egne sko, købe en liter mælk og mine ben kunne dårligt bære mig.
Jeg følte, jeg var gået i stykker og blev mere og mere vred på mig selv og min krop over hvorfor den ikke bare kunne makke ret og “tage sig sammen”, nu jeg gjorde alt det rigtige, med kognitiv terapi, gåture og laven ingenting med ligegyldig Netflix på sofaen.
Jeg måtte gøre noget andet …
Yogaen blev min redning. Den førte mig nænsomt tilbage til livet, et liv med mere ro, nærvær og bevidsthed.
Yoga er så meget mere end smidige haser og solhilsner. Yoga er en rejse ind i vores indre landskab, en praksis i at være til stede, blidt, ærligt og nærværende. Yogaen lærte mig at finde tryghed i det stille, at møde mig selv og verden med nænsomhed og med vished om hvor altafgørende det er for os at skabe forbindelse til kroppen før vi kan komme ud af hovedet.
I foråret 2024 uddannede jeg til Yin yoga lærer med en 200 timers uddannelse hos Mari Nordstrøm- Sattva Yoga. Samt til Åndedrætsterapeut med en 135 timers uddannelse hos Lotte Paarup
Jeg brænder for at hjælpe andre med at finde ro og balance i krop sind. Og er meget taknemlig for den tillid mine elever viser mig, når de lader sig guide gennem yogaen og åndedrættets fantastiske verden. En verden der bærer så meget visdom. Bindevævet husker, holder og forbinder. Åndedrættet bevæger, forløser og beroliger.
Min tilgang til krop og bevægelse handler ikke om præstation, men om at mærke. Mærke hvad der sker, når vi giver nænsom opmærksomhed til bindevævet, skaber plads til vores åndedræt og går på opdagelse i kroppens indre landskab.
Jeg glæder mig til at tage imod dig i studiet.
Mange hilsener Julie

Anja Emdorf, EMS Instruktør
Jeg har aldrig kunnet lide at træne, så har kun gjort det, fordi jeg vidste jeg skulle.
For 2 ½ år siden blev jeg syg, ikke noget farligt, men noget der gjorde at jeg skulle igennem en lang række operationer, og havde meget lang tid på langs i sofaen.
Alle, der har prøvet at være syg i bare 14 dage, ved at man hurtigt bliver afkræftet og lige skal tilbage igen.
Når det så har varet i over 2 år, er der meget lang vej tilbage. Ved lange sygdomsforløb kommer der ofte også en del andre ting til, en diskusprolaps i nakken, en forvredet hofte, spændinger i hele kroppen, og en kraftig vægtøgning.
Flere gange havde jeg på instagram fulgt Jesper Volmer, og hvordan han med lammelser i højre side, kunne styrketræne med EMS.
Til sidst tog jeg skeen i den anden hånd, og meldte mig til EMS træning. Så fra i December 2024 dårligt at kunne smøre min egen mad, til i februar 2025 igen at være ”normal”.
Efter dette besluttede jeg at min hverdag skulle indeholde meget mere træning, og at jeg ville hjælpe andre til også at komme i bedre form.
Nu er jeg uddannet EMS instruktør, og elsker at undervise og give alle de erfaringer videre, jeg på disse måneder har opnået.
Jeg glæder mig til at se dig i studiet.
Mange hilsener Anja

Lotte Højbo Liebst, indehaver og underviser
En drøm bliver virkelig..
En stille morgen mellem jul og nytår i 2019 besluttede jeg at nu skulle det være…
Jeg har i mange år haft en drøm om at fordybe mig yderligere i yoga; At udforske forbindelsen og sammenhængen mellem krop og sind. At komme dybere og længere ind. At forstå det bagvedliggende og det, der gør at yoga er så meget mere end øvelser (asanas). At yoga er en livsstil og en måde at møde verden på.
Jeg elsker at “være på måtten” både i min egen praksis, men også som underviser. Det giver mig en meget stor glæde at kunne hjælpe til velvære og balance hos dem, der deltager i mine klasser og forløb.
Jeg ligger stor vægt på den samlede oplevelse i en yoga klasse. Stemning og omgivelser betyder meget for mødet og mulighed for tilstedeværelse i en yogaklasse.
Slut 2020 etablerede jeg min “virksomhed” Yoga-treat.dk. Navnet er et udtryk for min vision som formidler af yoga: at enhver deltager i mine klasser oplever og mærker det som en “forkælelse” og så rummer navnet drømmen om at skabe helhedsoplevelser omkring yoga.
I løbet af 2020 har jeg gennemført 200 timers Yoga Alliance certificeret uddannelse i vinyasa yoga, yin yoga, meditation og mindfulness, anatomi, yoga filosofi samt ancient thai massage. Uddannelsen er taget hos Lago Cph.
Yderligere har jeg suppleret mine kompetencer med uddannelse i restorativ yoga (25 timers videregående Yoga Alliance efteruddannelse).
Min profil hos Yoga Alliance kan ses her: Yoga Alliance
I 2024 uddannede jeg mig dernæst til Gusmester. Indtil videre er det udelukkende som frivillig at jeg blander olier og varme og svinger med håndklædet i min lokale vinterbadeklub.
I 2023 startede jeg på uddannelse som EMS instruktør. Af mange årsager afsluttede jeg først med eksamen og certificering primo 2025. Efterfølgende er opstået mulighed for at overtage et EMS studie tæt på hvor jeg bor.
På den måde smelter det hele nu sammen… Jeg har per 1. april 2025 etableret The Treat Studio, som nu favner både yoga og EMS. Endnu en drøm er blevet til virkelighed 🙂
Velkommen til The Treat Studio – Teamet og jeg glæder os til at byde dig velkommen.
Mange hilsener Lotte Højbo Liebst

EMS deltagere udtaler..
Færre cm
"Jeg syntes det er en dejlig måde at dyrke motion på, og kan nu måle cm der er blevet mindre rundt omkring på kroppen.
Lotte går op i det hun laver og lytter til det, man siger, hvilket jeg sætter pris på.
Ud af maks 5 stjerner, hvor 5 er det højeste:
EMS træning: 5
The Treat Studio:5
/Diana"
Til en travl hverdag
"Det er en træningstype der passer godt i en travl hverdag – effektivt og hurtigt – man får sved på panden og føler sig godt trænet igennem, selvom det kun er 20 minutter.
Jeg kan efter to måneders rimelig kontinuerlig træning mærke en forbedring i muskulatur, styrke og udholdenhed.
The Treat Studio er et hyggeligt lille studie med god atmosfære – det emmer af nærvær. Lotte er god til at ”komme hele kroppen igennem” på den afsatte tid og udfordrer gerne med forskellige redskaber.
Ud af maks 5 stjerner, hvor 5 er det højeste:
EMS træning: 4
The Treat Studio: 4
/Karina"
Øget muskelmasse
"Min erfaring med EMS er positiv, jeg har forbedret min muskelmasse med 0.8 kg ved træning 2 x gange ugentligt den første måned alene.
Lotte er empatisk og samtidig i stand til at skubbe én til at yde max i alle 20 min.
Ud af maks 5 stjerner, hvor 5 er det højeste:
EMS træning: 5
The Treat Studio: 5
/Tanja"
Yoga deltagere udtaler..
Samlet oplevelse
"Har haft en skøn uge med dejlig og forskellig yoga - du er god til at forklare og dejligt at du også viser alternativer i stillinger der er udfordrende."
Stemmeføring
"Du har en behagelig yoga stemme."
"Keep up the good work👍 Ku rigtig godt lide din tone og stemmeføring. Følte mig godt guidet."
Vejledning i timerne
"Du forklarer øvelserne meget visuelt."
"Super gode klasser, dejlig rolig stemmeføring og forklarende."
Personlighed
"Du har en dejlig rolig stemme og ved hvad du gør. Som førstegangs-udøver var det perfekt afstemt. Også dejligt med lidt snik-snak indimellem, som der ville være i en sal. Fx da din nakke sagde lyde :)."
Stemning
"Du er dygtig og har en beroligende stemme."
"Du gør det fantastisk ❤️ Du er rolig, har skønne rolige og hyggelige omgivelser, taler dejligt tydeligt og forklarer øvelserne godt."
Yin / Yang
"Har nydt alle ugens hold. Specielt flow yoga igår. Det sætter god varme i kroppen."
"Det var en sej time i går, de lange seje stræk gjorde godt i min krop, kan mærkes i dag, på den gode måde."